Fortsæt til indhold

  • Shop
  • Kurv
  • Login

Instagram Facebook YouTube Apple Podcasts Spotify
  • Sådan gør jeg
  • Få hjælpUdvid
    • Personlig Sparring
    • Online Kursus Plus
    • Enkelt Besøg
    • Trailer ForløbUdvid
      • Online Bibliotek
  • Foredrag/Clinic

TrailerTryghed

  • Shop
  • Podcast
  • Om VilljeUdvid
    • Mød mit team
  • Kontakt mig
TrailerTryghed

Vilkår & Betingelser

Når du booker mig hjælp og træning hos mig, er det vigtigt for mig, at både du & jeg føler os trygge hele vejen igennem – også når det kommer til betaling. Derfor gælder følgende ved bookinger af 1:1 træning (hjemmebesøg).

Enkelt besøg:

Øst for Storebælt –

Ved bookinger øst for Storebælt er Harmonisk Hest berettiget til at opkræve et depositum på 500 kroner ved booking for at sikre din booking. Restbeløbet inklusiv transportomkostninger betales umiddelbart efter selve besøget af Villje. Det giver dig fleksibilitet – og giver mig vished om, at den tid jeg afsætter til dig, bliver brugt som den skal; på dig & din hest.
Din booking er først endeligt bekræftet, når betalingen er modtaget.

Betaling kan ske på faktura eller på mobile pay.

Aflysninger: Ved aflysning af booket tid på kundens initiativ, refunderes depositum ikke. Gennemføres den bookede aftale som planlagt, fratrækkes booking depositummet træningens pris (således der på dagen for den bookede aftale kun betales restbeløb). Aflyses booking af Harmonisk Hest refunderes det fulde beløb.

Vest for Storebælt –

Ved bookinger vest for Storebælt opkræves fuld betaling på forhånd (inklusiv eventuelle transportomkostninger). Det gør jeg for at skabe de bedste rammer for os begge:

– Du er garanteret en plads i kalenderen. Det giver dig ro i maven, fordi din tid er 100% din. Ingen andre kan tage den – uanset hvad der måtte ske. Du er sikret mod eventuelle prisændringer eller uforudsete tillæg, der måtte komme efter booking.
– Vi undgår begge risiko for at at tiden besættes af nogle der aflyser med kort varsel og tiden derfor går tabt.
– Betaling kan ske via mobile pay eller faktura. Din booking er først endeligt bekræftet, når betalingen er modtaget.
– Aflysninger: Ved aflysning af booket tid på kundens initiativ, refunderes forudbetalt beløb ikke. Aflyses booking af Harmonisk Hest refunderes det fulde beløb.

Forløb:

Fuld Betaling –

Ved booking af trailerforløb (oftest 3 måneder) er det muligt at gennemføre én samlet betaling. Betalingen opkræves via faktura, og betalingen skal være gennemført inden forløbets opstart.

Månedtlig betaling –

Ved booking af trailerforløb er det muligt at dele betalingen op på månedsbasis. Således opkræves betaling via faktura hver måned, og skal være gennemført inden sidste hverdag i måneden for, at forløbet fortsætter den efterfølgende måned. Det fungerer på samme måde, som du kender det fra et medlemskab.

Aftalte besøg & aflysninger –

Besøg kan aftales fra gang til gang, eller planlægges op til 3 måneder frem. Ved aflysninger aftales ny dato i samarbejde med Villje. Ved aflysning fra Villjes side ydes ikke økonomisk kompensation for aflyste aftale, men Villje er forpligtet til hurtigst muligt at finde tid som erstatning. Der kan være forhold der fordre at bookede tider må rykkes – hestens sundhed eller vejrmæssige forhold. Aflysning af bookede tider har ikke indflydelse på adgang til sparring med Villje, og denne forsætter frem til næstbookede aftale.

Bindingsperiode –

Der er ingen automatisk binding ud over den periode, du har betalt for.

Foredrag & Clinic:

Booking –

Når vi har aftalt dato og indhold, betragtes booking som bindende.
Du/I modtager herefter en faktura der fungerer som bekræftelse på aftalen.
Betaling på forhånd sikrer jer mod eventuelle prisstigninger eller uforudsete tillæg der måtte komme efter booking og betaling.

Betaling –

Det fulde beløb betales forud, senest 8 dage efter modtagelse af faktura.
Forudbetalingen sikrer, at dagen er reserveret til jer. Jeg hjælper gerne med et visuelt opslag samt tekst du kan bruge til annoncering af arrangementet.
Når du booker mig til en bestemt dato sætter jeg tid af, og siger nej til andre opgaver. Forudbetalingen er en garanti for at aftalen er fast – både for dig og mig. Det giver tryghed for andre parter.

Aflysning –

Ved aflysning fra arrangørens side mindre end 30 dage før arrangementet refunderes beløbet ikke og arrangementet går tabt.
Ved aflysning fra arrangørens side mere end 30 dage før arrangementet refunderes beløbet ikke, men der tilbydes anden dato for arrangementet, så frem der kan findes en dato der passer begge parter.
Det er arrangørens anvar at sikre der er deltagere til arrangementet.
Ved aflysning (mod forventning, eks. ved sygdom) fra min side tilbyder jeg en ny dato med fleksibilitet i forhold til jeres andre arrangementer.

Betalt Telefonisk Sparring –

Betaling sker umiddelbart efter den bookede samtale. Der indbetales via mobile pay eller faktura.

Aflysning skal ske pr. sms/messenger til Villje i god tid. Ved aflysning er Villje ikke forpligtet til at refundere indbetalingen, men ér ansvarlig for og forpligtet til, at forslå en anden dato for den telefoniske sparring. Det er kundens eget ansvar, at sørge for at booke en ny aftale for telefonisk sparring, ud fra de muligheder for tid & dato som Villje stiller til rådighed. Denne skal falde senest 14 dage efter den aflyste booking. Hvis dette ikke sker frafalder muligheden for en ombooking af tid, og det indbetalte beløb går tabt. Ved aflysning fra Villje’s side, er Villje forpligtet til og ansvarlig for fleksibilitet overfor kunden i forhold til ombooking af dato og tidspunkt.

Varighed af telefonisk sparring med Villje er 60 minutter pr. booking. Villje er forpligtet til, at ringe kunden op på den aftalte dato og tidspunkt. Fremsendt materiale i form af billeder eller video er Villje forpligtet til og ansvarlig for at have gennemgået forud for den aftalte telefoniske sparring.

Vilkår

Sikkerhed under læsning

Kunden er ansvarlig for, at traileren er i forsvarlig stand til læsning, samt at der er forsvarligt underlag hvor traileren står under træning. Forsvarligt underlag indebærer, at hesten kan bevæge sig uden at komme til skade. Glat (eks. asfalt eller is) eller dybt (mudder eller sne) underlagsforhold er ikke sikkerhedsmæssige forsvarlige for hesten.

Aflysninger Generelt

Ved aflysning kortere end 24 timers varsel, er Villje berettiget til at opkræve 600kr af aflysende kunde (såfremt der ikke er opkrævet depositum). Står Villje for aflysning forpligtes denne til at tilbyde en ny dato hurtigst muligt eller refundere det indbetalte beløb til kunden.

Vejrforhold

Vejret kan være af en beskaffenhed der udgør sikkerhedsmæssig risiko, eller ulempe for hesten. I dette tilfælde er Villje ansvarlig for flytning af dato i samarbejde med kunden/kunderne. Der kan være tilfælde for en ny dato ikke kan fastsættes grundet ustabile vejrforhold.

Varighed af træning ved trailer træning

Ved første besøg påregnes 90 minutter, alt inklusiv. Opfølgende besøg max á 60 minutters varighed. Vær opmærksom på, at besøg kan svinge i varighed, da dette afhænger af den pågældende hest og dennes behov. Prisen er den samme, uanset hvor lang tid Villje vurderer at pågældende hest kan håndtere.

Generelle Betingelser

Villje er ikke ansvarlig for eventuelle skader opstået i forbindelse med træning eller sparring, idet der kan ske uventede hændelser i håndteringen af og med heste. Ligeledes er Villje ikke ansvarlig for kvaliteten af træningen foretaget af kunden, og eventuelle problematikker eller skader opstået i forbindelse hermed – eller som følge heraf.

Det står til enhver tid Villje frit for at ophøre samarbejdet med eksisterende kunder, eller at afvise nye kunder. Dette kan ske på baggrund af; modstridende etiske & moralske værdier, manglende betalinger, vurdering af, at Villje ikke er den rette hjælp for pågældende hest & rytter, samt andre forhold der måtte gøre sig gældende.

Villje er ikke forpligtet til at gennemføre en booket trailertræning, såfremt det vurderes at være til ulempe for pågældende hest. Det er kundens ansvar, at hesten er i forsvarlig fysisk og mental sundhedstilstand til at gennemføre en trailerlæsning, og der kan ikke gøres økonomisk indsigelse, såfremt Villje vurdere, at dette ikke er tilfældet for pågældende hest.

Akutte læsnings tilfælde. Ved behov for akutlæsning tillægges der 100% af prisen for Enkelt Besøg. Akutte læsninger er forbeholdt eksisterende kunder & heste. Der kan være særlige tilfælde hvor Villje tager akut-læsninger af ubekendte heste, men dette beror på en individuel vurdering. Harmonisk Hest er ikke forpligtet til at foretage akutte læsninger, hverken for eksisterende kunder eller fremmede.

Telefonisk sparring ved akut behov i forbindelse med læsning. Ved behov for akut telefonisk sparring betales et engangsbeløb på 500kr, uanset længden af den telefoniske sparring. For kunder der endnu har telefonisk sparring tilgode, kan en akut telefonisk sparring udgøre en sådan service. Vær dog opmærksom på, at der kan forekomme tilfælde, hvor Villje ikke har mulighed for at imødekomme en akut telefonisk sparring.

følg med

@harmoniskhestmedVillje

harmoniskhestmedvillje

🚛 For hesteejere der vil have god samvittighed og ro i maven.
🌟 Hjælper dig med at gøre læsning trygt & sikkert.
🐴 Uden brug af vold & tvang.

🎧 Ny podcast episode ude 🎧 𝐇𝐯𝐨𝐫 𝐬𝐭𝐚𝐫𝐭𝐞𝐫 𝐓𝐫𝐚𝐢𝐥𝐞𝐫 𝐓 🎧 Ny podcast episode ude 🎧

𝐇𝐯𝐨𝐫 𝐬𝐭𝐚𝐫𝐭𝐞𝐫 𝐓𝐫𝐚𝐢𝐥𝐞𝐫 𝐓𝐫𝐲𝐠𝐡𝐞𝐝𝐞𝐧? 

Hvad hvis hesten siger nej - allerede inden I når hen til rampen 🤔

I denne episode skal vi tale om en overset udfordring når det kommer til trailertræning.

Nemlig alt det der sker, inden vi overhovedet kommer hen til rampen:

🌸 For hvad gør du, hvis din hest slet ikke synes det er en god ide at komme tæt på traileren?

🌸 Hvorfor er det, at pres og lokning ikke giver dig det resultat du drømmer om...en hest der læsser sig roligt og trygt?

🌸 Og hvor starter Trailer Trygheden (måske) i virkeligheden...?

Efter en lidt for pause fra podcasten er jeg nu tilbage til en snak om ægte, ærlige og realistiske fortællinger i trailertræningen 🚛🐴🩷

Du finder podcasten på 👉 Apple, Spotify, Youtube, hjemmesiden eller via link i bio 

De bedste mandagshilsner,
Villje 😊☀️
Da jeg sad og scrollede Facebook i eftermiddags, f Da jeg sad og scrollede Facebook i eftermiddags, faldt det her tilfældigt ind i mit feed fra Hesteland.

Det er er screenshot fra en reel, tilbage for noget der føles som 1000år siden - og alligevel som var det igår.

Mig, Danubio og Boj traileren🩷 

Min Konge 👑 
Min soulmate 🦄

Vi legede bare den dag…og hyggede os. 

Og da han gik helt ind - uden mig - tænkte jeg: “FUCK…hvordan får jeg ham ude igen uden problemer og uro!?!?” 😱

Han var hingst, ung, uerfaren med trailer. Og jeg var stadig ved at lære og komplet uforberedt!

Så på en måde, mødte jeg mig selv i et screenshot i dag.

Alle de drømme, håb, usikkerheder og tvivl - som Tine opdagede, og så i en ny indretning af traileren 🩷

Og det er præcis hvorfor jeg deler, viser det der går godt, det der er svært og min egen rejse med hestene og traileren.

Fordi de 20+ år og 200.000+ kroner jeg har lagt i at lære med mine egne heste, giver ekstra god mening, så andre ikke skal investere samme tid og penge, i at få deres hest, trailer og eventyr til at lykkedes 🌸👌🐴

Det er min mor der filmede reelen, og i dag viste jeg hende det her billede (da vi spiste familie aftensmad sammen med restemad)…hun huskede det også som igår 🤗

Nogle heste kommer for at lære os noget, som vi ikke anede vi havde brug for. 

Og de trækker spor langt ind i fremtiden, og binder os sammen.

Sådan en hest var Kongen for mig 🙏 
Og jeg savner ham stadig hver eneste dag ❤️‍🩹

Danubio - min læremester 🚛🌈🦄💫
“𝐌𝐞𝐧 𝐡𝐯𝐨𝐫𝐝𝐚𝐧 𝐟𝐚̊𝐫 𝐣𝐞𝐠 𝐡𝐞𝐧𝐝𝐞 𝐬𝐚̊ 𝐡𝐞𝐥𝐞 𝐯𝐞𝐣𝐞𝐧 𝐢𝐧𝐝?” s “𝐌𝐞𝐧 𝐡𝐯𝐨𝐫𝐝𝐚𝐧 𝐟𝐚̊𝐫 𝐣𝐞𝐠 𝐡𝐞𝐧𝐝𝐞 𝐬𝐚̊ 𝐡𝐞𝐥𝐞 𝐯𝐞𝐣𝐞𝐧 𝐢𝐧𝐝?” spurgte Anja, da jeg besøgte dem for en uge siden.

Traileren var blevet et stressmoment for dem begge to, og hendes søde hoppe var presset ved synet af traileren, og meget nervøs når nogen stod ved siden af traileren.

Så vi blev bare på rampen og holdt en rar børnefødselsdag 🍬🎈🎁

To dage efter ville hun virkelig gerne ind i den trailer og se om der stadig var hurra-kiks 😀 også selvom Anja ikke selv var klar…og blev noget overrasket over at hendes skønne hoppe inviterede sig selv ind i traileren☺️

Og i dag sendte Anja mig den her dejlige video 😍

En afslappet hals, rolig ‘slasken’ hen til traileren, og Anja sender hende op alene for første gang ❤️

Og Anja har ikke længere ondt i maven over at spænde traileren på bilen 🤩👏🚛

Så hvordan får man hesten helt ind…man giver den en oplevelse af, at det føles rart og roligt.

Og det handler ikke altid om teknik, men om at skabe rum igennem små skridt, så motivation, tryghed og (selv-)tillid kan spire 🌱🌿🌳

For mig holder det bare ALDRIG op med at være magisk 🪄🌟🦄 og jeg synes de er SÅ seje & dygtige 😍
Egentlig ville jeg have skridte en tur med Maní, o Egentlig ville jeg have skridte en tur med Maní, og lade ham hænge ud med wrap i traileren, mens jeg ryddede op.

Men Samaritano kunne BARE IKKE VENTE ET MINUT LÆNGERE!

Han begyndte at banke på boksen, så snart han så traileren blev parkeret i gårdspladsen 🙈 

“Mig først, Mig først” 🎈

Så Maní måtte vente, og nøjes med lidt skridt på ridebanen.

Og det er dælme svært at blive sur over bankeri på boksdøren, når det er fordi man bare vil ud til sin trailer…NU 🥰 

Sikken en skøn søndags hestehygge, efter en lang arbejdsweekend på Fyn, og et alt for tidligt vækkeur søndag morgen 🥱 (på grund af fodboldkamp i Nordsjælland med Oskar)

Trailer må gerne være som en børnefødselsdag I glæder jer til begge to 🚛🐴🥰

#hestetræning #hestevelfærd #hestetrailer #trailerlæsning #hestepige
Når trænere mødes om træning…(#nørdning 😁) På sid Når trænere mødes om træning…(#nørdning 😁)

På sidste Jyllandstur besøgte jeg Dagmar og Coco - Dagmar er uddannet hestetræner, og har totalt tjek på indlæring, signaler og timing 👌🌟😃

Derfor vil jeg gerne dele hendes post med dig, så du forstår, at det er helt normalt, når du synes det er svært med din egen hest 🩷

For selv vi - der arbejder med heste til dagligt - har brug for andre øjne, nye perspektiver og en hånd at holde i.

Fordi (som jeg har sagt før, og minder dig om igen), så er vores egen hest den allersværeste at arbejde med.

For alle vores håb, drømme og følelser tager vi med os ind i træningen. 

Vi tvivler, håber, drømmer - og vil helst ikke begå fejl.

Og netop dét, synes jeg Dagmar sætter så fint ord på ❤️

Og hvis du nogensinde føler det flovt at række ud og bede om et ekstra sæt øjne på…så husk lige det her opslag 📌

Du er ikke alene om at ville gå den hestevenlige vej, have brug for at ‘skrue på en knap’ eller ønske dig en tryg vej med din hest ❤️

(👉 I øvrigt kan jeg fortælle dig, at jeg selv har skrevet til min “gamle” dressurunderviser i mandags. Jeg har brug for andre øje, for jeg bliver også “hjemmeblind”)

Det er helt normalt! 🌸

Lad os lige normalisere, at vi ikke ved alting hele tiden og er vedensmestre i alt 🥰

Husk i øvrigt at følge Dagmars Hestetræning på facebook 👍 hvis du er nysgerrig på mere end bare trailertræning - og på hendes og Coco’s videre træning.
Hvis Nikoline ikke havde scrollet tilbage, og set Hvis Nikoline ikke havde scrollet tilbage, og set mit opslag om at jeg søgte demohest…

Så havde jeg ikke kunne vise dig hvad pokker vi kan gøre, når hesten allerede på afstand siger ‘Nej Tak’ til traileren ❌

Hvis din hest allerede kan komme hen til rampen, så er I syvmileskridt foran nogle, der drømmer om bare at kunne komme i nærheden af traileren 🩷

Men hvad kommer egentlig FØR vi kan få fødderne op på rampen og videre ind??

Prins er den fedeste læremester til det 😃

Fordi han både er tydelig, konsekvent og velovervejet i sin måde at fortælle på. Han er ikke som de fleste.

Og derfor er han den geniale gentleman som demohest til mit nye online “minikursus” Trailer Tryghed Indefra, som udkommer her i efteråret🌟

Jeg kan allerede nu afsløre at det KUN kommer til at koste 222kr.

Og du får perspektiver med derfra som du (formentlig) aldrig har tænkt over omkring traileren 🤗

En KÆMPE TAK 🙏 til alle jer der har budt ind i pb, mails og kommentarer med demoheste. Prins stjal mit hjerte med video du netop har set her 🦄🌸🩷

Og en kæmpe tak til @nikoline_h.7 for at jeg måtte besøge jer i dag 🥰❤️🐴 I to er det dejligste Dream Team fuld af fed energi 🤩

Udforsk

  • Podcast
  • Shop
  • Få hjælp til trailer

Info

  • Kontakt mig
  • Privatlivs Politik
  • Vilkår & Betingelser
Instagram Facebook YouTube Apple Podcasts Spotify

© 2026 TrailerTryghed · Theme by 17th Avenue

Rul til top
  • Trailer Tryghed
  • Sådan gør jeg
  • Få hjælp til trailer
    • Personlig Sparring
    • Online Kursus Plus
    • Enkelt Besøg
    • Trailer Forløb
      • Online Bibliotek
  • Foredrag/Clinic
  • Shop
  • Podcast
  • Om Villje
    • Mød mit team
  • Kontakt mig
Instagram Facebook YouTube Apple Podcasts Spotify
Online Shop
What are you looking for?
Søg