Fortsæt til indhold

  • Shop
  • Kurv
  • Login

Instagram Facebook YouTube Apple Podcasts Spotify
  • Sådan gør jeg
  • Få hjælpUdvid
    • Personlig Sparring
    • Online Kursus Plus
    • Enkelt Besøg
    • Trailer ForløbUdvid
      • Online Bibliotek
  • Foredrag/Clinic

TrailerTryghed

  • Shop
  • Podcast
  • Om VilljeUdvid
    • Mød mit team
  • Kontakt mig
TrailerTryghed

Trailer Forløb

jeres næste trailer kapitel

Er du klar til at slippe usikkerheden og finde hestevenlig tryghed?

kontakt mig for at høre om ledige pladser
tryghed hele vejen

Hvorfor vælge et trailerforløb?

tillid, tryghed & motivation

Et trailerforløb er relevant, hvis der tidligere har været udfordringer med traileren – eller du har en ung hest, der skal lære det trygt fra starten.

Når uheld, mislykkede forsøg eller usikker træning gentager sig, sætter det sig ikke kun i hesten, men også i dig som ejer. Spænding, tvivl og usikkerhed kan snige sig ind – selv når ønsker blot er at gøre det bedste for din hest.

Med et forløb skaber vi kontinuitet, struktur og et realistisk tempo. Gennem trygge gentagelser og løbende justeringer opbygges et stabilt grundlag for varig forandring – med målet om en hest, der læsser sig selv, og en ejer, der har ro i maven.

Måske er det jer…

Mange hesteejere og ponyforældere, kender følelsen af ondt i maven, dårlig samvittighed eller at traileren skaber usikkerhed og tvivl.

  • Din hest bakker ud inden du kan nå at lukke bag den
  • I har gamle uheld eller trailertraumer i rygsækken
  • Hesten er ung/uerfaren og kan blive nervøs eller usikker
  • Situationen bliver voldsom eller farlig
  • Din hest kan læsses hjemme, men ikke på turen hjem

Sådan behøver det ikke at være.

forstil dig hvis du kunne:

Have ro i maven

Mærke at træningen er tryg og rar for din hest, så du kan slappe af og føle at I to har styr på det sammen.

Bevare motivationen

Vide, at du ikke står alene, har klare næste skridt og adgang til sparring med mig, så du altid kan komme videre.

Stole på dig selv

Læse din hest tidligere og tydeligere, så tvivlen slipper sit greb, og du kan stole på dine valg.

Sænke stressen

Træne uden pres og kamp, give din hest plads til nysgerrighed, mens du selv har ro og god samvittighed.

Finde trygheden

Gå fra at krydse fingre og håbe på det bedste til at mærke tillid i jeres samarbejde og vide, at I kan det her.

Nyde traileren

Have en hest, der trygt læsser sig selv, og planlægge stævner, dyrlægebesøg eller skovture med glæde.

tryg med Villje

Altid lige i lommen – hurtig hjælp når du har brug for det

Med et forløb har du mig altid tæt på. Spørgsmål, udfordringer eller næste skridt – svaret er kun en video eller besked væk. Det er en premium-løsning for hesteejere, der ønsker at træne trygt, overskueligt og opleve fremskridt trin for trin.

ja tak, det vil jeg
Hestevenlig Trailertræning
for de dedikerede

Trailer-tryg med Villje

forløbet der skaber forandring

Med et forløb får du:

  • 1 personligt hjemmebesøg hver måned – hvor vi arbejder i jeres tempo og ud fra jeres hverdag.
  • Fri sparring mellem besøg – send video, del tvivl og få svar, før usikkerheden voksen.
  • Adgang til mit online bibliotek – som støtter dig mellem træningerne og giver ro i processen.
  • En tydelig rød tråd i træningen – så du altid ved hvad I arbejder hen imod, og hvad næste skridt er.

Forløbet er IKKE til dig hvis:

  • Du leder efter en hurtig løsning, hvor hesten “bare skal op” – uden at have fokus på årsagen bag modstanden.
  • Du ønsker metoder baseret på pres, tvang eller at overskride hestens grænser.
  • Du ikke er åben for selv at være en aktiv del af processen og justere din egen tilgang undervejs.
  • Du forventer varig forandring men ikke har villighed til give processen tid, gentagelser og små skridt mellem træninger.
det får du

Hvad er forskellen?

Forløb

månedlig betaling

kr. 3500

  • 1 besøg hver måned
  • Fysisk tjek af din hest
  • Skræddersyet træningsplan
  • Adgang til online bibliotek
  • Løbende sparring og personlig support
For de mest dedikerede

enkelt besøg

Betaling pr. besøg

kr. 2500

  • 1 besøg
  • Fysisk tjek af din hest
  • Træning med traileren
  • Online kursus
  • Konkrete råd til næste skridt
En god start
søde ord
  • Villje gør trailer til noget sjovt & hyggeligt for både Preben og mig. Villjes positive væsen smitter, og Preben elsker nu at vise hvor god han er. Absolut tryghed 🩷
    Rikke & preben
  • Det er sjovt som hun nu forbinder traileren med noget godt. Når hun kommer fold, går hun direkte over og kigger på den – og vrinsker til den 🥰
    pernille & cookie
  • Vi er dig mega taknemmelige. Jeg hentede ham på folden, lavede de indledende øvelser og tadaa 15 minutter efter havde han været helt inde 4 gange. Det er så vildt! 😍
    andrea & bravello

Mest Stillede Spørgsmål

Hvis du føler, du har prøvet alt. Er bange for, om din hest er et umuligt tilfælde. Eller er i tvivl om, om min måde at arbejde på vil fungere for jer.

Så anbefaler jeg, at du booker en telefonisk snak med mig, før du træffer en beslutning. Du har mulighed for at sende mig en video af jeres trailersituation, så jeg er godt klædt på til samtalen.

Jeg giver altid min ærlige vurdering af, om jeg er den rette til at hjælpe dig og din hest – og hvor jeg mener, det er bedst for jer at starte.

I langt de fleste tilfælde kan jeg hjælpe med at vende gamle trailertraumer til trygge oplevelser. Mange heste har især dårlige erfaringer omkring bagbommen – eller har oplevet voldsomt pres og stress (både fysisk og følelsesmæssigt) i forbindelse med traileren.

Min tilgang er rolig og hestevenlig. Jeg arbejder med at erstatte de tidligere oplevelser med med nye, trygge erfaringer i hestens tempo.

Der findes enkelte situationer, hvor jeg vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at træne videre. I de tilfælde giver jeg jeg altid min ærlige vurdering og anbefaler det, jeg mener er bedst for hesten.

Ja – både personligt og professionelt. Derfor indgår der på første besøg altid en fysiske gennemgang af din hest, inden vi går i gang med træningen. Det er afgørende for at forstå, om udfordringerne under transport kan hænge sammen med fysiske spændinger, ubalancer eller skader.

Jeg kombinerer trailertræning med en grundig fysisk vurdering for at finde årsagen til problemet – ikke kun symptomet. Erfaring viser, at problemer under kørsel ofte skyldes ubalance i kroppen, gamle dybtliggende oplevelser eller at hesten reagerer på trailerens indretning eller tilpasning.

Mange ejere er i tvivl om, hvorvidt et enkelt besøg er nok – eller om et forløb vil være det rette valg.

Et enkelt besøg er kan være passende, hvis du har et afgrænset problemet, ønsker at “smage på” min måde at arbejde på, eller allerede føler dig relativt sikker i håndtering og træning af din hest omkring traileren.

Et forløb er det rette valg, hvis du har brug for løbende støtte, personlig sparring og en skræddersyet plan, der tager højde for både din hest og jeres samlede situation. Her arbejder vi over tid med at opbygge tryghed, forstå årsagerne bag udfordringerne og skabe varige forandringer. Forløb er særligt relevant, hvis der er gamle oplevelser, usikkerhed eller gentagende udfordringer omkring traileren.

Jeg hjælper altid gerne med at vurdere, hvad der vil fungere bedst for jer – så du kan træffe dit valg med ro i maven.

Dit forløb starter med et 90-minutters besøg. Her begynder vi med en grundig samtale, hvor jeg stiller spørgsmål for at forstå din hest, dens liv, sundhed og tidligere oplevelser med traileren.

Derefter laver jeg en fysisk gennemgang af din hest for at undersøge, om ubalancer eller skævheder påvirker trailertræningen. Omkring 8 ud af 10 heste med trailerproblemer har fysiske forhold der spiller ind.

Herefter arbejder vi med traileren. Du får konkrete råd, forståelse for din hests reaktioner og klare næste skridt, som du kan arbejde videre med mellem træningerne. Inden jeg kører, planlægger vi næste besøg i kalenderen, så du altid har overblik, og kan forløbet kan passes ind i din hverdag.

De efterfølgende besøg varer typisk 60 minutter, men træningstiden tilpasses altid efter, hvad du og din hest har brug for. For mange heste er kort og målrettet træning mest effektiv – ofte 20-30 minutter. Resten af tiden bruger vi på opfølgende snak, vejledning og spørgsmål, så du føler dig tryg og godt klædt på til at arbejde videre, indtil vi ses igen. I hele forløbet har du løbende adgang til sparring og støtte. Du kan sende spørgsmål eller video af jeres situation, og jeg guider jer videre, så I ikke sidder fast og skal vente på næste besøg. Samtidig får du adgang til mit online bibliotek med videoer, øvelser og viden om trailertræning, så du kan fordybe dig i dit eget tempo.

Et forløb er ikke bare et enkelt besøg. Det er en personlig og kontinuerlig proces, hvor vi arbejder med både hest og menneske – med fokus på tryghed, forståelse og varige forandringer med traileren.


Forløbets rammer –
Forløbet er for de mest dedikerede hesteejere, og derfor har jeg et begrænset antal pladser pr. måned. Det sikrer, at jeg kan tilbyde hurtig respons, løbende sparring og personlig opfølgning mellem mine besøg hos dig og din hest.
Et forløb er ikke kun selve besøgene. Det inkluderer også adgang til løbende faglig sparring, online biblioteket og min vurdering undervejs, så du ikke står alene mellem træningerne.

Betaling og binding –

Betaling for forløbet kan foregå på to måder:

Samlet betaling for et fast antal måneder
Fx 3 måneder samlet for 10.500 kr. Ved samlet betaling skal beløbet være betalt inden forløbets opstart.

Månedlig betaling
3.500 kr. pr. måned. Betalingen skal være gennemført inden sidste hverdag i måneden for, at forløbet fortsætter den efterfølgende måned. Det fungerer på samme måde, som du kender det fra et medlemskab.

Jeg sender altid en faktura, så betalingen nemt kan klares via bankoverførsel. Der er ingen automatisk binding ud over den periode, du har betalt for.

Hvorfor vælger de fleste 3 måneder?
Trailertræning er sjældent en quick-fix-løsning. For de fleste heste kræver det tid at arbejde med krop, erfaringer og adfærd på en måde, der skaber varig tryghed.
Et 3-måneders forløb giver mulighed for at arbejde systematisk, følge udviklingen og justere træningen undervejs. Samtidig giver det ro til at planlægge både besøg og træning hjemme – med et klart fokus på trailertræningen i perioden.

Er du i tvivl?
Er du i tvivl om, hvorvidt et forløb er det rigtige for jer, anbefaler jeg altid en uforpligtende telefonensamtale. Her kan vi sammen afklare behov, forventninger og det bedste udgangspunkt for dig og din hest.

Gør dette øjeblik til jeres næste trailer-kapitel

Du kan fortsætte som nu, eller vælge at få personlig støtte og opleve fremskridt med din hest. Jeg er med dig hvert skridt på vejen.

Kontakt mig nu

følg med

@harmoniskhestmedVillje

harmoniskhestmedvillje

🚛 For hesteejere der vil have god samvittighed og ro i maven.
🌟 Hjælper dig med at gøre læsning trygt & sikkert.
🐴 Uden brug af vold & tvang.

🎧 Ny podcast episode ude 🎧 𝐇𝐯𝐨𝐫 𝐬𝐭𝐚𝐫𝐭𝐞𝐫 𝐓𝐫𝐚𝐢𝐥𝐞𝐫 𝐓 🎧 Ny podcast episode ude 🎧

𝐇𝐯𝐨𝐫 𝐬𝐭𝐚𝐫𝐭𝐞𝐫 𝐓𝐫𝐚𝐢𝐥𝐞𝐫 𝐓𝐫𝐲𝐠𝐡𝐞𝐝𝐞𝐧? 

Hvad hvis hesten siger nej - allerede inden I når hen til rampen 🤔

I denne episode skal vi tale om en overset udfordring når det kommer til trailertræning.

Nemlig alt det der sker, inden vi overhovedet kommer hen til rampen:

🌸 For hvad gør du, hvis din hest slet ikke synes det er en god ide at komme tæt på traileren?

🌸 Hvorfor er det, at pres og lokning ikke giver dig det resultat du drømmer om...en hest der læsser sig roligt og trygt?

🌸 Og hvor starter Trailer Trygheden (måske) i virkeligheden...?

Efter en lidt for pause fra podcasten er jeg nu tilbage til en snak om ægte, ærlige og realistiske fortællinger i trailertræningen 🚛🐴🩷

Du finder podcasten på 👉 Apple, Spotify, Youtube, hjemmesiden eller via link i bio 

De bedste mandagshilsner,
Villje 😊☀️
Da jeg sad og scrollede Facebook i eftermiddags, f Da jeg sad og scrollede Facebook i eftermiddags, faldt det her tilfældigt ind i mit feed fra Hesteland.

Det er er screenshot fra en reel, tilbage for noget der føles som 1000år siden - og alligevel som var det igår.

Mig, Danubio og Boj traileren🩷 

Min Konge 👑 
Min soulmate 🦄

Vi legede bare den dag…og hyggede os. 

Og da han gik helt ind - uden mig - tænkte jeg: “FUCK…hvordan får jeg ham ude igen uden problemer og uro!?!?” 😱

Han var hingst, ung, uerfaren med trailer. Og jeg var stadig ved at lære og komplet uforberedt!

Så på en måde, mødte jeg mig selv i et screenshot i dag.

Alle de drømme, håb, usikkerheder og tvivl - som Tine opdagede, og så i en ny indretning af traileren 🩷

Og det er præcis hvorfor jeg deler, viser det der går godt, det der er svært og min egen rejse med hestene og traileren.

Fordi de 20+ år og 200.000+ kroner jeg har lagt i at lære med mine egne heste, giver ekstra god mening, så andre ikke skal investere samme tid og penge, i at få deres hest, trailer og eventyr til at lykkedes 🌸👌🐴

Det er min mor der filmede reelen, og i dag viste jeg hende det her billede (da vi spiste familie aftensmad sammen med restemad)…hun huskede det også som igår 🤗

Nogle heste kommer for at lære os noget, som vi ikke anede vi havde brug for. 

Og de trækker spor langt ind i fremtiden, og binder os sammen.

Sådan en hest var Kongen for mig 🙏 
Og jeg savner ham stadig hver eneste dag ❤️‍🩹

Danubio - min læremester 🚛🌈🦄💫
“𝐌𝐞𝐧 𝐡𝐯𝐨𝐫𝐝𝐚𝐧 𝐟𝐚̊𝐫 𝐣𝐞𝐠 𝐡𝐞𝐧𝐝𝐞 𝐬𝐚̊ 𝐡𝐞𝐥𝐞 𝐯𝐞𝐣𝐞𝐧 𝐢𝐧𝐝?” s “𝐌𝐞𝐧 𝐡𝐯𝐨𝐫𝐝𝐚𝐧 𝐟𝐚̊𝐫 𝐣𝐞𝐠 𝐡𝐞𝐧𝐝𝐞 𝐬𝐚̊ 𝐡𝐞𝐥𝐞 𝐯𝐞𝐣𝐞𝐧 𝐢𝐧𝐝?” spurgte Anja, da jeg besøgte dem for en uge siden.

Traileren var blevet et stressmoment for dem begge to, og hendes søde hoppe var presset ved synet af traileren, og meget nervøs når nogen stod ved siden af traileren.

Så vi blev bare på rampen og holdt en rar børnefødselsdag 🍬🎈🎁

To dage efter ville hun virkelig gerne ind i den trailer og se om der stadig var hurra-kiks 😀 også selvom Anja ikke selv var klar…og blev noget overrasket over at hendes skønne hoppe inviterede sig selv ind i traileren☺️

Og i dag sendte Anja mig den her dejlige video 😍

En afslappet hals, rolig ‘slasken’ hen til traileren, og Anja sender hende op alene for første gang ❤️

Og Anja har ikke længere ondt i maven over at spænde traileren på bilen 🤩👏🚛

Så hvordan får man hesten helt ind…man giver den en oplevelse af, at det føles rart og roligt.

Og det handler ikke altid om teknik, men om at skabe rum igennem små skridt, så motivation, tryghed og (selv-)tillid kan spire 🌱🌿🌳

For mig holder det bare ALDRIG op med at være magisk 🪄🌟🦄 og jeg synes de er SÅ seje & dygtige 😍
Egentlig ville jeg have skridte en tur med Maní, o Egentlig ville jeg have skridte en tur med Maní, og lade ham hænge ud med wrap i traileren, mens jeg ryddede op.

Men Samaritano kunne BARE IKKE VENTE ET MINUT LÆNGERE!

Han begyndte at banke på boksen, så snart han så traileren blev parkeret i gårdspladsen 🙈 

“Mig først, Mig først” 🎈

Så Maní måtte vente, og nøjes med lidt skridt på ridebanen.

Og det er dælme svært at blive sur over bankeri på boksdøren, når det er fordi man bare vil ud til sin trailer…NU 🥰 

Sikken en skøn søndags hestehygge, efter en lang arbejdsweekend på Fyn, og et alt for tidligt vækkeur søndag morgen 🥱 (på grund af fodboldkamp i Nordsjælland med Oskar)

Trailer må gerne være som en børnefødselsdag I glæder jer til begge to 🚛🐴🥰

#hestetræning #hestevelfærd #hestetrailer #trailerlæsning #hestepige
Når trænere mødes om træning…(#nørdning 😁) På sid Når trænere mødes om træning…(#nørdning 😁)

På sidste Jyllandstur besøgte jeg Dagmar og Coco - Dagmar er uddannet hestetræner, og har totalt tjek på indlæring, signaler og timing 👌🌟😃

Derfor vil jeg gerne dele hendes post med dig, så du forstår, at det er helt normalt, når du synes det er svært med din egen hest 🩷

For selv vi - der arbejder med heste til dagligt - har brug for andre øjne, nye perspektiver og en hånd at holde i.

Fordi (som jeg har sagt før, og minder dig om igen), så er vores egen hest den allersværeste at arbejde med.

For alle vores håb, drømme og følelser tager vi med os ind i træningen. 

Vi tvivler, håber, drømmer - og vil helst ikke begå fejl.

Og netop dét, synes jeg Dagmar sætter så fint ord på ❤️

Og hvis du nogensinde føler det flovt at række ud og bede om et ekstra sæt øjne på…så husk lige det her opslag 📌

Du er ikke alene om at ville gå den hestevenlige vej, have brug for at ‘skrue på en knap’ eller ønske dig en tryg vej med din hest ❤️

(👉 I øvrigt kan jeg fortælle dig, at jeg selv har skrevet til min “gamle” dressurunderviser i mandags. Jeg har brug for andre øje, for jeg bliver også “hjemmeblind”)

Det er helt normalt! 🌸

Lad os lige normalisere, at vi ikke ved alting hele tiden og er vedensmestre i alt 🥰

Husk i øvrigt at følge Dagmars Hestetræning på facebook 👍 hvis du er nysgerrig på mere end bare trailertræning - og på hendes og Coco’s videre træning.
Hvis Nikoline ikke havde scrollet tilbage, og set Hvis Nikoline ikke havde scrollet tilbage, og set mit opslag om at jeg søgte demohest…

Så havde jeg ikke kunne vise dig hvad pokker vi kan gøre, når hesten allerede på afstand siger ‘Nej Tak’ til traileren ❌

Hvis din hest allerede kan komme hen til rampen, så er I syvmileskridt foran nogle, der drømmer om bare at kunne komme i nærheden af traileren 🩷

Men hvad kommer egentlig FØR vi kan få fødderne op på rampen og videre ind??

Prins er den fedeste læremester til det 😃

Fordi han både er tydelig, konsekvent og velovervejet i sin måde at fortælle på. Han er ikke som de fleste.

Og derfor er han den geniale gentleman som demohest til mit nye online “minikursus” Trailer Tryghed Indefra, som udkommer her i efteråret🌟

Jeg kan allerede nu afsløre at det KUN kommer til at koste 222kr.

Og du får perspektiver med derfra som du (formentlig) aldrig har tænkt over omkring traileren 🤗

En KÆMPE TAK 🙏 til alle jer der har budt ind i pb, mails og kommentarer med demoheste. Prins stjal mit hjerte med video du netop har set her 🦄🌸🩷

Og en kæmpe tak til @nikoline_h.7 for at jeg måtte besøge jer i dag 🥰❤️🐴 I to er det dejligste Dream Team fuld af fed energi 🤩

Udforsk

  • Podcast
  • Shop
  • Få hjælp til trailer

Info

  • Kontakt mig
  • Privatlivs Politik
  • Vilkår & Betingelser
Instagram Facebook YouTube Apple Podcasts Spotify

© 2026 TrailerTryghed · Theme by 17th Avenue

Rul til top
  • Trailer Tryghed
  • Sådan gør jeg
  • Få hjælp til trailer
    • Personlig Sparring
    • Online Kursus Plus
    • Enkelt Besøg
    • Trailer Forløb
      • Online Bibliotek
  • Foredrag/Clinic
  • Shop
  • Podcast
  • Om Villje
    • Mød mit team
  • Kontakt mig
Instagram Facebook YouTube Apple Podcasts Spotify
Online Shop
What are you looking for?
Søg